Udstillinger - Arkiv:

Glæd dig til foredrag v. Poul Holm Nielsen, Odder
om Den store inflation i Tyskland 1923

På onsdag d. 4. oktober i Sognehuset vil Poul tage os med tilbage til tiden i Tyskland før og efter den store valutareform i nov. 1923.
I 1922-1923 blev Tyskland ramt af såkaldt hyperinflation, der menes at være den værste nogen sinde. I desperation over de store krigsskadeserstatninger, Tyskland skulle betale, lod politikerne seddelpressen køre døgnet rundt. Da det var værst, fik folk løn flere gange om dagen, så de kunne nå at handle, inden varerne var blevet dyrere om aftenen….
'
Poul har sendt et oplæg til aftenen:
Hvad koster en Fyldepen i 1923 i Tyske mark og Danske kroner??
Der vises nogle eksempler på priser med aftaler og uden aftaler. Vi ses!
'
'
Bestillingskort på fyldepenne, sendt til Gylling Sogns Spare- og Lånekasse.


Glæd dig til forårets sidste foredrag!

Aqua Vitae = Livets Vand
Vi får besøg af Freddy Pedersen, Tranbjerg, der er udstillingsaktuel fra DJURS 2017.

Som en lille aperitif ;-), har vi modtaget følgende fra Freddy:
”Isidor Henius (1820-1901), var grundlæggeren af den moderne spritfabrikation i Danmark. Henius blev født i den polske by Torun. Faderen var Possementmager og en flittig mand, men med 16 børn var der altid for lidt af det mest nødvendige til familiens underhold. I hjemmet var der en helt ubeskrivelig fattigdom, der var altid mangel på de mest basale ting, såsom mad og tøj til dem alle. Henius beslutter derfor i en tidlig alder, at han ikke ville være fattig som voksen. I en alder som 13-årig beslutter……….”
Her slutter Freddys aperitif, men mød op den 5. april kl. 19.30 i Sognehuset, og du vil få meget mere at vide om ”Livets Vand”! J
Fra pålidelig kilde, kan vi godt love, at det bliver en anderledes aften!
I Skanderborg produceredes bl.a.
Kommen-Akvavit af storkøbmanden N. Christensen


Nu præsenteres andet foredrag i klubben den 8. marts:


Vi har inviteret Dieter Klein, Aabenraa til at fortælle om Berlin Blokaden 1948-49.
Dieter skriver: Jeg er født i Vest-Berlin i 1951, voksede op i en by, som stadig var præget af sporene og minderne fra 2. Verdenskrig og Berlin Blokaden 1948-49; men også en by, som efterhånden begyndte at komme på fode igen….
Glæd dig til et spændende historisk foredrag krydret med frimærker!


Generalforsamlig

Foreningen har afholdt den årlige generalforsamling
Onsdag d. 8. februar 2017 - se referat her


Foredraget 25. jan. om Danmarks første frimærke

Det blev en lærerig og interessant aften, da Hans Schønning besøgte os i Ry 25. jan. Vi var 16 fremmødte fra klubben. Schønning fortalte både om, hvordan interessen for Danmarks første frimærke, 4 RBS, var opstået, og om hvordan det udviklede sig til udgivelsen af de tre pladningsbøger. Der var som altid, en rigtig god stemning, takket være foredragsholderens lune humør. Flere fik også hjælp til pladning af egne mærker.

Planche fra den omfattende samling 4 RBS.

En veloplagt foredragsholder foran udvalg af samlingen.

Glæd dig til sæsonens første foredrag!

Danmarks førende ekspert i fire Rigsbankskilling, Hans Schønning, Aarhus, kommer til Ry 25. januar 2017. Schønning har gæstet vores klub mange gange gennem de sidste 30 år, og du kan godt glæde dig til en foredragsholder med et sprudlende humør og en stor viden indenfor filatelien.

FIRE RIGSBANKSKILLING
Så skal der ”leges” lidt med Danmarks første frimærke 4 R.B.S. Vi ser på de fire forskellige tryk og går lidt i dybden med fremstillingsmåden. Ser på genveje til positionsbestemmelse via de 40 år gamle pladebøger.
Medbring lup og eventuelle mærker der ”driller”, så ser vi om jeg kan klare problemet.

Jeg ser selvfølgelig frem til mødet i Jeres hyggelige klub.
På gensyn!
Hans Schønning

b b1 b2


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udstillinger - arkiv
tidligere år:

2014

2015-16